UNIVERSITETETS HJEMMESIDE

Det Teologiske Fakultet

Fokusområdet Religion som normsætter

DU ER HER: Om fokusområdet » Organisation og ledelse » Referat 04.09.2006

Referat fra ledelsesseminar om fokusområdets nuværende status og fremtidige retning, den 4. september 2006, kl. 15-18

Deltagere:

Anders-Christian Lund Jacobsen, Anders Klostergaard Pedersen, Aage Pilgaard, David Bugge, Kirsten Nielsen, Marianne Schleicher, Svend Andersen, Peter Lodberg, Viggo Mortensen, Kasper Bro Larsen

Afbud:

Nils Arne Pedersen

1. Velkomst v. overordnet koordinator, prof. Kirsten Nielsen

Kirsten orienterede om det gearskifte, som fokusområdet nu foretager. Rektor har frigivet 3,5 million kr. til fokusområdet, som løber til udgangen af 2008. Man er i gang med at opstille retningslinjer for prioriteringer og budget. Fokusområdet afsluttes med en fælles publikation, Religion and Normativity (ultimo 2008), men uden fælles konference. Ved juletid i år skal der foreligge et foreløbigt prospekt for bogen.

Kasper Bro Larsen orienterede om sit arbejde som forskningsassistent for fokusområdet. Kasper nævnte bl.a., at han i samarbejde med koordinatorerne skal udarbejde en litteraturliste og et kompendium med væsentlige tekster med relation til emnet ”religion og normativitet.” Kompendiet skal bruges som fælles reference i fokusområdet og som studiemateriale.

2.Oplæg v. koordinator for tema 1, lektor Anders-Chr. Jacobsen

Anders-Christian præsenterede en forskningsplan for tema 1 og diskuterede temaets brug af normativitetsbegrebet. Han skelnede mellem en ”stærk” (absolut) og en ”svag” (relativ) forståelse af normativitet, mellem et ”emic” perspektiv (vedr. teksters selvforståelse) og et ”etic” perspektiv (vedr. den udenforståendes analyse), samt mellem teksters normativitetsprætention og deres faktiske status i historiske kontekster. Normativitetsbegrebet i tema 1 knytter sig især til det historiske studium af normativiseringsprocesser i antik kristendom. Læs oplæg (MS Word).

3. Oplæg v. koordinator for tema 2, prof. Kirsten Nielsen

Kirsten pegede på, at tema 2, der arbejder med Biblens reception og transformation (”transception”), i første omgang finder begreber som genbrug, inspiration og ”gentagelse” mere dækkende for temaets arbejde end glosen ”normsætning.” Det kan dog godt hævdes, at Biblens implicitte mangfoldighed indeholder en norm, der peger i retning af mangetydighed frem for entydighed. Kirsten præsenterede også temaets program indtil 2008. Læs oplæg (MS Word).

4. Oplæg v. koordinator for tema 3, lektor Peter Lodberg

I tema 3 arbejder man nu med to delspørgsmål, demokrati og modernitet (1) og demokrati, kirke og etik (2), mens man har set sig nødsaget til at lade spørgsmålet om demokrati og islam ligge, da fakultetets specialister på området ikke længere deltager i temaet. Arbejdet med normativitet er kommet til at fokusere på offentlighedsspørgsmålet, dvs. religionens rolle i det offentlige rum, i lyset af at religiøse traditioner og samfund er kommet på den politiske dagsorden. Peter præsenterede i denne forbindelse tre positioner i den moderne, filosofiske kulturdebat: Rawls, Habermas og Ratzinger. Spørgsmålene synes at fokusere på, om religionen og oplysningstraditionen kan fungere som gensidigt kritiske instanser og om det liberale demokrati kan begrunde sig selv. Læs oplæg (MS Word).

5. Rundbordsdiskussion

Anders Klostergaard Petersen efterlyste et definitionsarbejde vedrørende normativitetsbegrebet. Hvordan forholder det sig til begreber som sandhed og præskriptivitet? I løbet af mødet dukkede andre sammenlignelige begreber op: autoritet, regularitet. Anders-Christian Lund Jacobsen savnede en klarere brug af begrebet normativitet i tema 2, hvortil Kirsten Nielsen svarede, at tema 2 arbejdede med normativitet på forskellig vis (biblen som normativ tekst, æstetisk normativitet, teksters egen bestemmelse af deres normative status). Svend Andersen fandt, at tema 1 veg uden om systematisk teologiske spørgsmål i relation til normativitet. Han fremlagde desuden et tredelt normativitetsbegreb på baggrund af kategorierne det sande, det gode og det skønne. Der var ikke enighed om, hvorvidt denne opdeling kunne bruges som en overordnet ramme for diskussionen. Svend foreslog endvidere, at der arbejdes i retning af en fælles definition af normativitet, hvortil der kunne være forskellige tilgange i de respektive temaer. Marianne Schleicher advarede i denne forbindelse mod et overordnet ”insider” perspektiv på normativitet.  Peter Lodberg pegede på, at der ligger normativitetsspørgsmål bag enhver beskæftigelse med antikke tekster, når det drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt de stadig bør læses.

Mødet tog ingen formelle beslutninger, men der syntes at være konsensus om følgende:

a) Der skal søges formuleret et overordnet normativitetsbegreb, som alle tre temaer kan benytte i deres forskelligartede arbejde med religion og normativitet.

b) Hvis den afsluttende udgivelse Religion and Normativity skal have et marked, er det urealistisk at samle de tre temaområders bidrag i ét bind. Der må arbejdes i retning af en udgivelse bestående af tre bind med hver sin målgruppe. Dette udelukker ikke, at bindene kan udgives og fremstå med et vist enhedspræg (fælles forord, forside, udgivelsesdag, præsentation for pressen o.l.).

c) Der arbejdes i retning af et nyt møde med ovenstående deltagere i begyndelsen af december. Her skal formuleringen af det fælles normativitetsbegreb diskuteres på baggrund af Kaspers kompendium.

Referent: Kasper Bro Larsen

[Download referatet i MS-Word]

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 04.03.2010