Kristeligt Dagblad 12. april 2007

KRONIK: Fænomenet jødisk apologetik er interessant, fordi der er tale om en række skrifter, som i særlig grad eksemplificerer forskellige former for værdikampe og slaget for egen identitet, skriver Anders Klostergaard Petersen. En bog om emnet udkommer i dag

Værdikampen og slaget for egen identitet - både før og nu

Af Anders Klostergaard Petersen, Afd. for Religionsvidenskab, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet

Værdier har fået en central plads i den danske kultur- og samfundsdebat. Politikere og meningsmagere taler som aldrig før om værdier. Hvilke værdier skal præge det danske samfund? Der spindes tråde til fortiden. Der er traditioner og tider, man gerne vil have på sin side. Og der er andre, man lægger afstand til. Vi har set det i forbindelse med diskussionen af besættelsestidens samarbejdspolitik. Kristeligt Dagblads artikelserie om velfærd og værdier bevidner det. Hvem er velfærdsstatens tro forvalter i dagens politiske tumult?

Fortiden er ikke kun interessant som fortid, men i lige så høj grad som den fortid, der skal indhentes for at tegne nutiden. Kun derved kan man præge fremtiden. Afhængigt af politisk observans og kulturel placering er det forskellige traditioner, man trækker frem fra fortiden for at forme nutiden med fremtiden for øje; men der er også traditioner, som er fælles for de stridende parter. Alle vil besidde velfærdsstaten, som har en så tilpas tung symbolsk kapital, at alle gerne vil have paterniteten. Og dog kan den være flere ting. Det er forskellige traditioner, man henter fra fortiden dels for at legitimere sin »ejendomsret« til velfærdsstaten, dels for at præge dens fremtid. At skrive historie er derfor også et vigtigt element i den nutidige kamp om værdier, og det er et bidrag til det aktuelle slag om den fremtidige identitet. Det er et alment fænomen, som vi også kender fra antikken. Der kan derfor være en pointe i at rette fokus mod forskellige former for værdikampe i antikken for at sætte den aktuelle debat i perspektiv. Vi bliver klogere på nutiden, når vi ser den i lyset af fortiden, og vi får en klarere forståelse af fortiden, når vi filtrerer den gennem et nutidigt prisme.

I en ny bog om Perspektiver på Jødisk Apologetik gennemgår og drøfter vi en række jødiske forfatterskaber fra midten af det andet århundrede før til slutningen af det første århundrede efter vor tidsregning. Flere af skrifterne har aldrig tidligere været udførligt drøftet i det skandinaviske sprogområde, men det er der nu rådet bod på. Samtidig er antologien et væsentligt dansksproget bidrag til en omfattende international forskning, der i disse år pågår inden for studiet af tidlig jødedom. Det er den første samlede fremstilling af problemfeltet siden en berømt tysk afhandling fra 1903. I disse år, hvor universiteterne i stigende grad skal rette sig ind efter den engelsksprogede verden, er det godt, at der fortsat kan laves primærforskning på dansk.

De berørte værker er i sig selv interessante, fordi de vidner om tider, steder og miljøer, som ikke er og aldrig kan blive vores. I den forstand er de fortidige. Men netop derfor kan de være relevante som modbilleder for os i dag. Det kan lyde mærkeligt, men er det ikke. Vi opfatter mange ting som indlysende og tager meget for givet, fordi vi er vant til det. I det øjeblik vi konfronteres med verdener, som er forskellige fra vores, tvinges vi til at stille spørgsmålstegn ved vor egen vanetænkning og uigennemskuede fordomme. Måske bliver vi bevidste om, at vores verden beror på forhold, som kunne have været anderledes. Måske tvinges vi til at ændre opfattelse og handlen. Det gør os klogere på nutiden.

Når fænomenet jødisk apologetik er interessant, skyldes det, at der er tale om en række skrifter, som i særlig grad eksemplificerer forskellige former for værdikampe og slag for egen identitet. Deraf navnet apologetik. Det drejer sig om værker, der er blevet til uden for Palæstina. De repræsenterer forskellige former for jødedom, som i deres oprindelige kulturelle og sociale kontekst har udgjort en minoritetsreligion og kultur. Studiet af dem bidrager til at øge vores forståelse af, hvordan forskellige typer af en minoritetsreligion og kultur i en bestemt periode reagerer på omverdenen. Og det viser os, hvordan majoritetskulturen reagerer på minoritetskulturen og religionen. Bevægelserne går begge veje. Det er ikke uinteressant, når man betænker den aktuelle diskussion om islams rolle i Vesteuropa i almindelighed og i Danmark i særdeleshed. Alene den mangfoldighed af reaktionsmønstre og opfattelser, som disse skrifter afspejler, er en udfordring til dem, der  aktuelt taler meget stereotypt om islam og kristendom, danskhed og islam. Der er mange måder, minoritets- og majoritetskultur kan reagere på. Det viser den nye bog tydeligt.

Mens man i den klassiske forskning i jødisk apologetik var overbevist om, at samtlige former for jødedom uden for Palæstina nødvendigvis måtte befinde sig i en forsvarsposition over for omverdenens hellenistiske majoritetskultur, er meget ændret gennem de sidste år. Det er der flere grunde til. Flere af skrifterne spejler en etnisk og religiøs selvbevidsthed, som gør det vanskeligt at fortolke dem som minoritetskulturens og religionens krampagtige forsøg på at forsvare sig, så langt man kunne. De skal ses som led i en etnisk og religiøs selvglorificering. Aggressivitet er mere udpræget end defensorat. Dertil kommer, at de snarere end at være henvendt til omverdenen, er rettet indad. Formelt kan de ses som adresseret til omverdenen, men det skal man ikke nødvendigvis tage for pålydende. Deres væsentligste læserkreds har været andre jøder. De er led i en intern magt- og værdikamp om retten til over for konkurrerende tolkninger at definere, hvad der er sand jødedom. Desuden har synet på forholdet mellem jødedom og den hellenistiske kultur ændret sig markant de seneste år. Ingen vil længere drive en kile ind mellem jødedom og den græsk-romersk hellenistiske verden. Der eksisterede ikke i den periode, hvor skrifterne stammer fra, nogen jødedom, der ikke i større eller mindre udstrækning også var del af hellenismen. Man kan afvise strømninger i den omgivende verden, i majoritetskulturen, mens der er andre, man uundgåeligt er påvirket af. Kultur er altid et »give and take«.  Man tager noget til sig, mens andet afvises. Det gælder også for minoritetskulturer.

Enkelte røster i den nyeste forskning har afvist overhovedet at bruge begrebet apologetik i sammenhæng med de fleste af de værker, vi i den nye bog drøfter. Man har pointeret, at hvis der ikke er en modsætning mellem jødedom og hellenisme, giver det ikke mening at tale om en minoritets- over for en majoritetskultur. En jødisk forfatter som Filon (20 f.v.t. til 50 e.v.t.) følte sig ikke truet af den hellenistiske kultur. Han var selv som jøde en imponerende repræsentant for den. Dertil kommer, at hvis værkerne primært er rettet indad mod »forfatterens egne«, med hvilken ret kan man da tale om et forsvar over for omverdenens angreb?

Der er jødiske skrifter som f.eks. historieskriveren Josefus’ (37-100 e.v.t.) værk Mod Apion , der er rettet mod omverdenens angreb på jødedommen. Her er der tale om en apologi, men flertallet af værker er alene apologetiske i den forstand, at de er del af en vigtig værdikamp i antikken. Dens formål var primært at overbevise andre jøder om jødedommens overlegenhed i forhold til andre kulturer og religioner. Dels reagerede man på de angreb, der periodevis blev rettet af græsk-romerske forfattere mod jødedommen som en primitiv og asocial religion, dels brugte man fiktive forsvar som led i et angreb på andre jødiske opfattelser og dermed som et forsvar for og promovering af ens egen forståelse. I de fleste skrifter spiller historien og fortidens traditioner en afgørende rolle. Man iscenesætter sig selv som sand arvtager og trofast forvalter af fortidens traditioner. Ydre modstandere placeres uden for den sande historie, mens interne opponenter gøres til historieforfalskere og troløse traditionsformidlere. Det lyder bekendt, når man tænker på nutidens værdidebat. Ja, faktisk kan man se meget aktuelt politisk og kulturelt »spin« foregrebet i denne række af jødiske værker og deres kamp for værdier som grundlag for deres religiøse og kulturelle identitet. Der er meget at lære, ikke kun hvis man vil forstå fortiden, men så sandelig også blive klogere på nutiden.

Anders K. Petersen et. al. (red.): P erspektiver på Jødisk Apologetik , Forlaget Anis. Udkommer den  12. april 2007.