Med overskriften "Kampen om religiøse tekster i antikken" fokuserer tema 1 på et konfliktområde, som blev afgørende for kristendommens udvikling.
Der skulle gå flere århundreder, inden kirken nåede til enighed om, hvilken gruppe af tekster, der skulle være normerende for den kristne forkyndelse. Intet var givet på forhånd, og utallige konflikter opstod mellem kristne, der havde divergerende opfattelser af evangeliets budskab. Den mest levedygtige opfattelse afspejles i de tekster, der blev samlet i den nytestamentlige kanon.
Ved gennem mange år at have favoriseret en bestemt samling af skrifter og have anvendt dem i gudstjeneste og undervisning har kristne som religiøs og social gruppe konsolideret deres egen identitet og afgrænset sig fra andre kristne og ikke-kristne religiøse grupper med alternative holdninger. Skrifterne blev dermed normative for de troendes livs- og verdensanskuelse.
Men selv inden for en religiøs gruppe, hvor der er enighed om afgrænsningen af den skriftsamling, som troen hviler på, kan der opstå gnidninger. Som tekster betragtet er skriften genstand for fortolkning. I fortolkningen kunne teologerne forklare besværlige passager i skriften, blot var der ikke altid enighed om disse fortolkninger.
Det er temaets mål at belyse de processer i den tidlige kristendoms historie, der blev betydende for dannelsen af den nytestamentlige kanon.