26. oktober 2006, 13.15-16.15, lokale 216, bygning 1442

v. ph.d., forskningsadjunkt Marianne Schleicher

Den bulgarskfødte lingvist og psykoanalytiker Julia Kristeva (1941- ) er mest kendt for i 1966 at have opfundet begrebet 'intertekstualitet' med henblik på at beskrive den dialog, der opstår, når tekster mødes og transformerer hinanden. Tekst forstås her bredt som enhver form for tegnsystem. Et tegnsystem kan være det skrevne, forfatteren, modtageren, tidligere eller samtidige tekster/kontekster. De implicerede tegnsystemer undergår en transposition undervejs i deres indbyrdes dialog. Kristeva mener, at kritiske undersøgelser af netop denne transposition giver adgang til en forståelse af det poetiske sprogs evne til at transformere erkendelse både hos forfatteren og læseren. Denne transformation af erkendelsen indebærer en revurdering af samfundets etablerede doktriner og praksisformer, dets normative basis.

Tema 2 har i E06 sat sig for at undersøge den religiøse litteraturs potentiale for at udfordre og udvide rammerne for videnskabelig erkendelse. Samtidig plæderer jeg i min forskning for, at helligtekster er vigtige redskaber for opretholdelsen af religiøse betydningssystemer, idet de bidrager til at transformere religiøse normer for tro og praksis og således videreføre det religiøse samfunds normative basis. Kristevas tanker har derfor både relevans for spørgsmålet om litteraturen som korrektiv til videnskabelig erkendelse og for tema 2s forskningsområde, hvorfor jeg vil præsentere hovedtankerne i Kristevas doktorafhandling La Révolution du langage poétique , indleveret i Paris i 1973.

Uddrag fra doktorafhandlingen læses på engelsk. Det drejer sig om forordet samt kapitlerne 1, 2, 5, 6, 8, 9, 10 og 12 (32 sider plus 12 siders noter). Den engelske oversættelse, foretaget af Margaret Waller, foreligger to steder:

• Julia Kristeva: Revolution in Poetic Language , ColumbiaUniversity Press, New York 1984
• ed. Kelly Oliver: The Portable Kristeva , ColumbiaUniversity Press, New York 2002