30. november 2006, 13.15-16.15, lokale 216, bygning 1442
Løgstrups forfatterskab bliver til i en løbende dialog med digtningen. Digtningen kan – med hans egne ord – gøre dét nærværende, der i filosofien og teologien ofte er henlagt til et abstrakt begrebssprog. Men Løgstrups ærinde (hans metode, om man vil) er mere vidtrækkende end som så. Digtningens rolle er ikke kun og ikke primært at eksemplificere hans teologiske og filosofiske analyser, sådan som Løgstrup-fortolkere traditionelt er gået ud fra. Digtning i Løgstrups tænkning er derimod en fuldgyldig erkendelseskilde på linje med filosofien og teologien. Når disse er bedst, vel at mærke. For Løgstrup går som en selvfølge ud fra, at digtningen rummer erkendelse.
Tekster til seminaret: