Lektor, Afd. for Gammel og Ny Testamente, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.

Projekt: "Normativitet i Jeremiasbogen."

Udgangspunktet for undersøgelsen er, at Jeremiasbogen som en del af den bibelske kanon må formodes at skulle formidle et autoritativt budskab. Et metodisk spørgsmål er i den forbindelse, hvordan man definerer forholdet mellem autoritet og normativitet; de to begreber er ikke identiske, men har en grænseflade, der legitimerer, at man behandler dem i forbindelse med hinanden. Der ligger derfor også i undersøgelsens udgangspunkt en nødvendighed af at definere, hvori Bibelens – og her især Det Gamle Testamente betragtet som del af den kristne Bibel – autoritet og normativitet består.

Endvidere skal der foretages en historisk funderet undersøgelse af normativitet og autoritet i Jeremiasbogen. Jeremiasbogens autoritet formodes at tjene til at skabe en normativitet, som kan fungere i et samfund i krise, dvs. de eksilsk/post-eksilske tidligt-jødiske samfund i Babylon og den persiske provins Jehud. Denne problemstilling undersøges under vinklen af refugee-studies/ptsd (PostTraumatic Stress Disorder) studies.ptsd giver sig bl.a. udslag i normforvirring. Der er to strategier til imødegåelse heraf: normforstærkelse og normfornyelse; Jeremiasbogen er udtryk for normforstærkelse.

Undersøgelsens hovedspørgsmål er imidlertid: Hvordan formidles normativitet i Jeremiasbogen? Hypotesen er, at den formidles med den narrative person ‘profeten Jeremias’ som vehikel. Denne profet formidles dels i poesi, dels i prosa; der er altså to forskellige formidlings­strategier, der må formodes at interagere. Samtidig er det tesen, at formidlingen sker gennem det narrative mønster, at ‘profeten’ dels disjungeres fra, dels konjungeres med såvel guden som folket. Det samme mønster kan iagttages vedr. gudens forhold til hhv. profet og folk.

Undersøgelsens hovedvægt kommer således til at udgøres af to dele, nemlig en undersøgelse af Jeremiasbogens poetiske og narrative tekster.

Der er på den ene side to forskellige slags poesi: orakler (i bred forstand) og konfessioner, det vil sige hhv. gudsord og menneskeord. Disse to typer ord holdes på den anden side sammen af at være forbundet med den samme person, profeten Jeremias. Oraklerne er solidariske med Gud, og dermed i konflikt med folket, mens konfessionerne er i konflikt med Gud, hvorfor spørgsmålet kan rejses, om de dermed er solidariske med folket? Endelig findes der en tredje orakeltyper, hvor Gud solidariserer sig med folket. Disse tre typer undersøges mhp. konjunktive og disjunktive strategier.

Herefter undersøges det, om de samme strategier kan eftervises i narrativerne, hvilket de formodes at kunne. I hvert fald er fortællingen om nedskrivningen af Jeremias’ orakler i kap. 36 udtryk for profetens absolutte disjunktion til folket (= kongen), men konjunktion med Guds ord . Men findes der også narrativer, der præsenterer konflikt med Gud, svarende til konflikten i konfessionerne? Umiddelbart kan i hvert fald henvises til narrativer, der behandler problemet, om profeten skal solidarisere sig med folket eller med dets fjender, som er Guds redskab, Jer 37-44.

På denne baggrund må der kunne identificeres modeller, der viser interaktionen mellem de tre parter: Gud – folk – profet, og måske tilsvarende mellem poesi og prosa?

Målet med studiet er at afklare, primært hvorledes normativitet formidles til den implicitte læser af Jeremiasbogen, men sekundært også, om en sådan normativitet kan hævdes at have nutidig gyldighed.