Adjunkt, Afd. for Religionsvidenskab, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
Forskningsprojektet bidrager til diskussionen af helligteksters funktion. Projektets empiriske materiale udgøres af den hebræiske bibels reception og transformation i jødisk tradition med særlig vægt på brugen af Salmernes Bog.
På baggrund af en kritisk stillingtagen til teorier om intertekstualitet og billedsprog samt teologiske, komparative og antropologiske studier af kanonbegrebet og helligtekster argumenteres der for en metodisk sondring mellem hermeneutisk og artefaktisk brug af helligtekster. Med hermeneutisk brug af helligtekster forstås en horisontsammensmeltning mellem tekst og tilhører/læser med efterfølgende mulighed for, at tilhøreren/læseren lader sig korrigere af helligtekstens meningsudkast. Den artefaktiske brug af helligtekster bestemmes af helligteksternes sanselige, non-semantiske karakteristika, der synes dels at hæmme fortolkning, dels at "trigge" bevidsthedsmæssige repræsentationer, der bl.a. provokerer tilhørernes/læsernes inkorporation af normerende trossystemer og praksisformer.
Normative forestillinger om tro og praksis (det doktrinære) skal formidles til sam- og eftertid, mens den religiøses egen fantasi og forestillingsevne (det imagistiske) skal vækkes og stimuleres for at sikre hans/hendes tilhørsforhold til religionen selv i de situationer, hvor samfundet ikke kan argumentere for dets normative basis. Her synes dialogisk sprog og "split reference" at fungere som virkemidler for den religiøse litteratur til at bevæge tilhøreren/læseren mellem det doktrinære og det imagistiske og således afstedkomme både en reception af den religiøse tradition og en transformation heraf. Reception og transformation af helligtekster er ikke et enten-eller, men et både-og, der etableres gennem en vekslende hermeneutisk og artefaktisk omgang med den religiøse litteratur.