Lektor, ph.d., Afd. for Systematisk Teologi, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet
Spørgsmålet om den teologiske etiks identitetsbestemmelse er af flere grunde blevet et meget påtrængende emne indenfor de sidste tredive – tyve år. Dette gælder i særlig grad for den teologiske socialetik. Dette skyldes dels en generel samfundsmæssig udvikling i retning af større sammensathed i det politiske rum og dels en udfordring rejst af en mere teoretisk diskussion. I denne periode har der i en række typisk mere homogene vestlige kulturer fundet en stigning sted i omfanget af diverse religiøse, filosofiske, kulturelle og politiske anskuelser. Overfor denne stigning i kompleksiteten af det såkaldt multikulturelle samfund, rejser der sig også en udfordring for den teologiske etik. Meget af den traditionelle teologiske socialetik er formuleret i en situation, hvor samfundet var præget af større enhed og afhængighed af traditionelle kulturværdier. Denne udvikling i det politiske samfund har også betydet, at den mere teoretiske diskussion om den teologiske etiks grundlag har været optaget af denne tendens. En optagethed der også har gjort sig gældende indenfor den filosofiske etik. Både indenfor den teologiske og filosofiske etik er der derfor også i disse år kommet en række kommunitaristiske teorier, hvor afhængigheden af et identitetsformativt fællesskab bliver stærkt fremhævet. Styrken ved denne forståelse er erkendelsen af mennesket som et væsen afhængigt af et fællesskab, faren er risikoen for en fragmentering af det fælles politiske rum, hvis denne tankegang bliver for stærkt betonet.
Nærværende projekt knytter til ved både denne generelle baggrund og den mere teoretiske diskussion i sin bestræbelse på at udvikle et grundlag for den teologiske socialetik, der samtidigt har almen gyldighed og udspringer af et identitetsformativt fællesskab. Formålet med projektet er derfor på baggrund af udvalgte positioner at bestemme et grundlag for den teologiske socialetik der muliggør en fastholden af enheden mellem det universelt gyldige og identitetsspecifikke. Der fokuseres særligt på Dietrich Bonhoeffers etik – herunder hans forståelse af forholdet mellem skabelse og kristologi – som et udgangspunkt for en sådan bestemmelse. Arbejdsmetoden vil være på baggrund af litteraturstudier at udarbejde en række enkeltstudier, der forventes gennemført successivt. Tilgangen til disse studier vil være en kombination af en analytisk læsning – hvor sigtet er at foretage en kritisk undersøgelse af udvalgte begreber - og en mere syntetisk-konstruktiv arbejdsform - hvor sigtet er at udarbejde en egen model for en samtidig universalitet og specificitet. Den analytiske tilgang vil særligt blive gjort gældende i de indledende studier samt Bonhoeffer studierne, hvor den syntetisk-konstruktive tilgang ikke mindst vil være at finde i de afsluttende studier.