Temaets fokus er rettet mod kulturelle mønstre, der blev introduceret og udviklet i antikken, og stadig kan siges at gøre sig gældende i en aktuel sammenhæng:
Udviklingen af forestillinger om grupper, der går på tværs af etniske eller geografiske grænser. I forlængelse heraf vægtes fremkomsten af filosofier og religioner, der er principielt uafhængige af etniske og geografiske grænser, og således gør krav på universel gyldighed.
Skriftlighedens rolle i udformningen, afgrænsningen og konsolideringen af sådanne filosofiske skoler og religiøse bevægelser Væsentlig i denne sammenhæng er fremkomsten af normative religiøse skrifter, der tilskrives universel gyldighed – ikke mindst kristne kanon- og symboldannelser.
Der indtræffer med skriftens fiksering i den antikke periode en forskydning eller en dissonans mellem de forestillinger, læseren og hans samtid gør sig, og en fortidig teksts ofte mytiske beskrivelser. Til retfærdiggørelse af sådanne teksters meningsfuldhed drog man nytte af tekstsemantiske overvejelser, og udviklede hermeneutiske strategier (fx allegoresen). Sådanne overvejelser blev fundament for al senere tekstteori.
For antikkens grækere og romere var forbindelsen mellem religion og politik indiskutabel. Guderne opretholdt staten, hvis de blev æret på ret vis. Apologeterne argumenterede derimod for, at de kristne var politisk loyale, skønt de ikke tog del i den officielle kult. Apologeterne formulerede også et program for juridisk sikret religionsfrihed. Dette program og adskillelsen af religion og politik blev ikke implementeret i datiden, men kom åndshistorisk til at præge senere europæisk tænkning.
Traditionelt var græsk-romerske religiøse forestillinger og myter ikke snævert forbundet med moralske normer. Men i antik filosofisk og kristen tankegang blev religion og moral ligeså tæt og naturligt forbundne størrelser, som religion og politik traditionelt havde været det. Forbindelsen mellem religion og moral spiller fortsat en rolle i den moderne verden.
I grænsefeltet mellem politik, moral og religion finder vi spørgsmålet om forholdet mellem jura og normative religiøse tekster. Et spørgsmål der debatteredes i antikken, og som endnu er aktuelt.