Religiøs tekst, kanon og normativitet

Temaets arbejde omfatter teoretiske præciseringer af, hvad en religiøs tekst er, og hvad der kan forstås ved normativitet. Hvilke aspekter (form, indhold og brug) bidrager til at gøre en tekst til et religiøst skrift? Det må undersøges, om noget er mere normativt end andet, og om det alene sætter normer for den enkelte eller gruppen som helhed? Endelig må det afklares, om ideen om en teksts kanoniske status er afgørende for dens normativitet?

Der opstår en normativitetsdifference mellem kanonisk skrift og andre tekster, og derved også mellem kommenteret tekst og kommentar. Forholdet mellem tekst og kommentar skal således præciseres, ligesom det også må afklares, hvornår og hvorfor der opstår forskel i teksters normative status. Hvilken status har fx ikke-kanoniske tekster som hymner, salmer, symboler, bønner, ritualer og martyrberetninger?

Religiøse grupper – forestillede samfund og institutionalisering

Der arbejdes med følgende antikke grupper: kristne, jøder, hedninger og kættere. Disse religiøse grupper vil blive beskrevet og diskuteret ved hjælp blandt andet af begrebet, forestillede samfund ( Imagined Communities ). Det er vigtigt at understrege, at begrebet forestillet ikke implicerer en mindre grad af virkelighedskarakter. Pointen er blot, at samfundet har sin virkelighedsstyrke i kraft af, at dets enkeltmedlemmer deler bestemte overbevisninger (fx fædreland, Guds menighed, det udvalgte folk).

Gennem anvendelse af begrebet, forestillede samfund, om de antikke religiøse grupper undgår vi at drage værdiladede og anakronistiske grænser mellem fx ortodoksi og hæresi, jødedom og kristendom, men lader grænsedragningen mellem disse grupper være afhængig af de antikke aktørers egne forestillinger.

Kampen

Etableringen af afgrænsede religiøse grupper i antikken var ofte præget af polemik. Undertiden var én eller flere af disse grupper udsat for forfølgelser. Kampen stod ofte om afgrænsning mellem de forskellige grupper, men også om, hvilke tekster der kunne bruges af den ene eller anden gruppe, til hvilke formål og med hvilken status.

Sådanne kampe blev ført både internt i de enkelte grupper og eksternt grupperne imellem. Kampenes mål og midler var undertiden defensive (konserverende/apologetiske), med sigte på at bevare kendte positioner, at fastholde den nuværende tilslutning til gruppen eller at forsvare den mod forfølgelse. Andre gange var kampens mål og midler offensive (repressive/missionerende) med sigte på at overtage andre gruppers positioner (usurpation), undertrykke andre grupper eller vinde proselytter/konvertitter. Inden for antikkens religiøse grupper finder vi kamp om: 1) tekster; 2) den rette fortolkning; 3) skrifters betydning som normsætter. Det gælder også i forhold til alternative status- og autoritetskilder (fx åndsinspiration, embede, martyrium, askese og mundtlig overlevering).